Vi er lidt sent på den med kalenderlys denne jul. Så her kommer der en meget nem løsning.
Materialer:
Vi har haft en sten liggende udenfor med et god fordybning i. Jeg samler næsten altid et par sten op når jeg er ude at gå tur, enten ved strand, mark eller skov, derved har jeg et ok lager ude på gårdspladsen. Det er et perfekt sted at opbevare fine sten, da vi har pigsten på gårdspladsen, nøddesten i indkørslen og et stenbed op ad huset, så et hjørne med fundne sten ligger man ikke så meget mærke til.
Hvis stenene ligger ude i alt slags vejr, kan de også få lidt patina, hvilket jeg synes ser meget fedt ud.
Vi har et kæmpe etnernit tag og på det “dyrker” vi helt gratis mos, der er nogen gange fordele ved at det hele ikke skal være så perfekt. Så på gårdspladsen fandt jeg et fint stykke mos der var blæst ned.
Så er jeg jo keramiker, så leret havde jeg liggende på værkstedet, men ellers kan der jo købes dekorationsler i alle butikker lige for tiden.
Fremgangsmåde:
En lille klat ler i hullet, lyset i, lidt mos og et par enkelte pynteting. Så vupti har man en meget fin juledekoration.
Manden vil gerne have lidt i der stritter, men jeg synes nu versionen med julekuglerne er den pæneste.
Så kan nedtællingen begynde.
Tak fordi du læste med, skriv gerne en kommentar, hvis du har spørgsmål eller vil give din mening til kende.
Følg mig gerne på Bloglovin’ eller bliv medlem af min facebook gruppe, hvor du kan følge med i mine nye indlæg eller skrive sammen med andre ligesindede kreative mennesker.