Jeg synes jeg har lavet en lækker lille frikadelle her, som jeg gerne vil dele med jer læsere. Små børn elsker jo hakket kød og frikadeller men jeg kan godt synes at den gængse frikadelle bliver lidt kedelig i længden. Nu er det jo ikke en fedtfattig eller decideret sund opskrift, jeg har lavet frikadellerne, ud af nogle de ingredienser vi godt kan lide herhjemme. Men hvis jeg skal være helt ærlig går jeg også mere op i smag end at det skal være super super sundt og fedtfattigt. Bare så længe man spiser varieret og fornuftige portioner.
Vores 2 årige var så knapt så vild med kapers, men tror hun er inde i en kræsen periode. Hun har ellers været altædende indtil for et par uger siden.
500 gr. hakket kylling
1 æg
½ glas kapers
en håndfuld revet ost
1 spsk. hvede mel
100 gr. bacon i tern
krydderurtesalt eller almindelig salt
peber
Frikadellerne formes og steges på en pande. De kan godt være lidt klistrede at forme, men de bliver gode saftige når der ikke er for meget mel i.
forslag til variation: skinke strimler istedet for bacon, hvilken som helst slags mel og hvilken som helst slags ost undtagen friskost. Kapers kan godt udelades, hvis man ikke lige er til det, frikadellerne er stadig lækre, selvom de ikke er i.
Håber at de falder i din smag og du er blevet inspireret, bon appetit.
Tak fordi du læste med, skriv gerne en kommentar, hvis du har spørgsmål eller vil give din mening til kende.
Følg mig gerne på Bloglovin’ eller bliv medlem af min facebook gruppe, hvor du kan følge med i mine nye indlæg eller skrive sammen med andre ligesindede kreative mennesker.